Prinsen med
Dildkronen
Prinsen
med dildkronen som havde rejst omkring i hele Europa, havde ledt længe
efter sin prinsesse. Han var ikke længere nogen vårhare nærmest
en sommerharer selvom han ofte følte sig meget ung, men han havde
dog fået en skavank han tålte ikke røg, han havde aldrig selv røget.
Han var blevet smidt ud af sit kongerige af sin dronning og blev nu
kun tituleret prinsen af dildkronen. Han forlod sine 2 prinsessedøtre
thi de kunne nu også næsten klare sig. Den ældste gik på
prinsesseskole og var 22 år, men for ikke at fornærme dem der ikke
var prinsesser kaldte hun skolen Hhkolen hendes prins pleje at tøjre
den hvide ganger på græsplænen tæt på skolen. Den yngste
prinsesse gik også på prinsesseskolen dog af en lavere karat men
hun var også kun 19.
Prinsen
af dildkronen foretog mange rejser og havde været flere gange i
Tyskland, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Italien,
Schweiz, Frankrig ja selv helt i Tyrkiet for her måtte der da
findes en ægte prinsssemedbenepåjorden.. Ofte kom han frem til
herberget efter lukketid eller herberget var overbelagt og han måtte
derfor finde andre sovesteder.
Der
var skønt alle steder og han mødte mange prægtige mennesker og
sommetider blev han budt indenfor. De talte ofte et underligt sprog
men prinsen prøvede efter bedste evne at følge med thi ægte
oprigtige menneske har et sprog der ikke tales men forstås. De
smukkeste og lykkeligste mennesker fandt han i Rumænien, men her
var de næsten alle fattige men de havde tid til at tale med
hinanden. I Tyrkiet han spærre øjnene op thi her var der en ægte
1001 nats stemning. Man boede i huler, men disse havde alle fornødenheder
og fuld ud den luksus som han havde på sit slot, som han for øvrigt
selv havde bygget.
Når
han kom hjem han boede i en løvhytte ude på heden. En tidlig
morgen hvor solen stod op sagde han til sig selv, thi der var ikke
andre der gad høre efter: Den sol ligner meget den sol jeg så på
mine rejser, er jeg virkeligt tage ud for at lede efter solen, måske
er der også mange prinsessemuligheder i Anermark. Men når han
iagttog prinsesserne den ene skønnere end den anden fik han det
indtryk at de var meget sarte ofte for overfladiske og tænkte kun på
tøj og hvordan de så ud i spejlet. Der er hvad man ikke ser, det
der gemmer sig der betyder noget.
Prinsen
af dildkrone havde forårformemmelser hele året, derfor tænkte han
hele tiden på hvornår han igen kunne tage ud. Nu har man ikke
mange midler, når man bor i en løvhytte og skimlen som bragte ham
rundt var gammelt og slidt. Derfor måtte han nøjes med at tage
rund i sit gamle kongerige efterår og vinter helst uden nogen så
det, thi han var forstødt. Han kaldte sit gamle rige Anermark thi
det var herfra han aner kom. Han oplevede naturen med insekternes kåde
leg og især Guldpirolen som han hørte på Olland fik ham ham til at tænke
på,
 |
P |
da
han var kongei sit eget rige, nu måtte han nøjes med at have foden under eget bord.
Han
lavede sin egen mad, der var nemlig ingen tjener, det havde der for øvrigt aldrig været tidligere, så madlavning var ham ikke
fremmed. Træning gør mester huskede han og efter 25 år skulle man vel nok kunne koge noget havregrød thi havregrød var det han
hadede mest. Undertiden sendte hans prinsessedøtre ham en brevdue med beske om at de ville komme på besøg. Så blev der kræset op
med alt havde der var i fadeburet, det var nu ikke så meget, men de elskede ham alligevel.
Nu
har prinsen af dildkrone fået at vide at der i en øst for heden
bor en rigtig prinsesse, men han var ikke helt klar over om det var
ved den klukkende kilde eller i den skønne skov. Det må jeg spørge
mine mange venner om, og han sendte derfor alle sine brevduer af
sted med budskabet: Kender i prinsessen derharhjertetpårettested og
som er kræsen. Han fik næsten svar fra alle sine venner thi kendte
alle en kræsen prinsesse.
Nu
går han og fundere thi det har han også forstand på da han jo
byggede sit eget slot. Hvem er den rette? Hun skal have humor, og
forårsfornemmelser, men det har alle vel i disse tider. Nej der måtte
være et kendetegn som kunne bruges. Måske vil hun sættes op på
en piedestal, hvorfra han kan tage hende ned igen. Nej det duer
ikke. Han kan ikke tilbyde andet end sin ærlighed og kærlighed og
så hvad han nu kan udføre med sine hænder men der er nu heller
ikke så ringe.
Han
har lavet seletøjet til sin skimmel, og det lille bord han spiser
ved, og den skål han drikker af og så har forstand på urter og
hvad der lugter og smager godt. Han kan også tilbyde oplevelser ude
i naturen og dybe filosofiske samtaler og så smører han oliemaling
på et skin thi ud i denne kunst har han meget fornøjelse. Når han
skriver til sine døtre blander missekatten sig som regel som ville
den sige: Nu glemmer du ikke mig? den hedder selvfølgelig Felix
efter løvernes konge lidt kongelig kan man vel være selv om man
kun ejer oplevelsen derude.
Prinsen
med sin dildkrone
sider
på sin egestub
Og
tænker på sin prinsesse
Vil
hun sende bud?
Har
hun brevduer nok?
Ordsprog
& ordspil: Efter inspiration fra en stenbuk
ü
Det
er en misforståelse sagde manden da han kom til at træde på
katten
ü
Hyl
som de ulve du er i bland/ syng nu sammen med det øvrige kor
ü
De
hed alle Ben til efternavn, Signe & Hans samt de 2 døtre Dina,
og Mina
ü
Jeg
synes det er mig en smule klamt sagde kællingen hun stod i vand til
halsen
ü
Han
var altid på sporet hans far var ved DSB, derfor blev han opdager
ü
Hans
kastede blikket på mesters datter, han var i lærer som
blikkenslager
ü
Det
er en fordel at blive gammel sagde manden, der bliver flere og flere
piger at se efter
ü
Den
hæver godt sagde kællingen hun bagte en frø i ovnen
ü
Man
er vel renlig sagde kællingen hun vendte særken nytårsnat
ü
Solen
står op før fanden får sko på
ü
Jeg
spildte ikke på mig sagde manden da han gik, han fik hverken vådt
eller tørt
ü
Alle
svampe er spiselige nogle dør man af
ü
Et
godhjertet dyr må hesten dog være giver man den et æble så får
man en pære
ü
Ingen
kender dagen før solen går ned
ü
I
Mørke er alle katte grå
ü
Ingen
højre sagde auktionarius han solgte kun venstre sko
ü
Det
strammer til sagde tyven han stod med løkken om halsen
ü
Skal
ølbrygningen lykkes så skal der en død mands finger i brygget
ü
De
har små sko på, (om en nærige personer)
ü
Jernbanedrift
og kønsdrift er to ustyrlige størrelse
ü
Nonner(
skives nå) og lige så mange munke
ü
Lige
børn leger bedst derfor ville ingen lege med skæve Thorvald
ü
Det
smager alt sammen af fugl sagde kællingen hun smed en fjer i suppen
ü
Den
er i vatter sådan godt og vel sagde svenden
ü
Nøglen
til klogskab er viden
ü
Slip
en og hold masken, som de siger i strikkeklubben
ü
Hvor
skal jeg sætte mine sokker sagde drengen han var på ridelejr
ü
Jeg
er i stødet sagde ungersvenden han stod op af det elektriske hegn
og kyssede pigen
ü
Det
er trist at være spøgelse i Skagen, man havde lagt en turist på
hans lagen
ü
Man
synder ej når man sover
ü
Inspiration
kommer ud af den blå luft ligesom eddikefluer når der er gammel
frugt
ü
Dengang
klør konge var knejt
ü
Her
sidder vi godt sagde kællingen hun sad på flæsket
ü
Nu
går vi til makronerne sagde mester i bageriet
ü
Man
skal smede medens pigen er varm
§
Ingen
lyd uden stilhed
§
Ingen
lys uden mørke
§
Ingen
stof uden antistof
§
Ingen
rose uden torne
§
Ingen
gråd uden tåre
§
Ingen
kærlighed uden had
§
Ingen
magt uden afmagt
§
Ingen
røg uden ild
§
Ingen
dag uden nat
o
Tiden
er en illusion, derfor fylder en ferie meget i hukommelsen
Frit
efter hukommelsen nogle er selvkomponeret jeg har altid gerne villet
være noget ved musikken
|