Prinsen med Dildkronen

Prinsen med dildkronen som havde rejst omkring i hele Europa, havde ledt længe efter sin prinsesse. Han var ikke længere nogen vårhare nærmest en sommerharer selvom han ofte følte sig meget ung, men han havde dog fået en skavank han tålte ikke røg, han havde aldrig selv røget. Han var blevet smidt ud af sit kongerige af sin dronning og blev nu kun tituleret prinsen af dildkronen. Han forlod sine 2 prinsessedøtre thi de kunne nu også næsten klare sig. Den ældste gik på prinsesseskole og var 22 år, men for ikke at fornærme dem der ikke var prinsesser kaldte hun skolen Hhkolen hendes prins pleje at tøjre den hvide ganger på græsplænen tæt på skolen. Den yngste prinsesse gik også på prinsesseskolen dog af en lavere karat men hun var også kun 19.

Prinsen af dildkronen foretog mange rejser og havde været flere gange i Tyskland, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Italien, Schweiz, Frankrig ja selv helt i Tyrkiet for her måtte der da findes en ægte prinsssemedbenepåjorden.. Ofte kom han frem til herberget efter lukketid eller herberget var overbelagt og han måtte derfor finde andre sovesteder.

Der var skønt alle steder og han mødte mange prægtige mennesker og sommetider blev han budt indenfor. De talte ofte et underligt sprog men prinsen prøvede efter bedste evne at følge med thi ægte oprigtige menneske har et sprog der ikke tales men forstås. De smukkeste og lykkeligste mennesker fandt han i Rumænien, men her var de næsten alle fattige men de havde tid til at tale med hinanden. I Tyrkiet han spærre øjnene op thi her var der en ægte 1001 nats stemning. Man boede i huler, men disse havde alle fornødenheder og fuld ud den luksus som han havde på sit slot, som han for øvrigt selv havde bygget.

 Når han kom hjem han boede i en løvhytte ude på heden. En tidlig morgen hvor solen stod op sagde han til sig selv, thi der var ikke andre der gad høre efter: Den sol ligner meget den sol jeg så på mine rejser, er jeg virkeligt tage ud for at lede efter solen, måske er der også mange prinsessemuligheder i Anermark. Men når han iagttog prinsesserne den ene skønnere end den anden fik han det indtryk at de var meget sarte ofte for overfladiske og tænkte kun på tøj og hvordan de så ud i spejlet. Der er hvad man ikke ser, det der gemmer sig der betyder noget.

Prinsen af dildkrone havde forårformemmelser hele året, derfor tænkte han hele tiden på hvornår han igen kunne tage ud. Nu har man ikke mange midler, når man bor i en løvhytte og skimlen som bragte ham rundt var gammelt og slidt. Derfor måtte han nøjes med at tage rund i sit gamle kongerige efterår og vinter helst uden nogen så det, thi han var forstødt. Han kaldte sit gamle rige Anermark thi det var herfra han aner kom. Han oplevede naturen med insekternes kåde leg og især Guldpirolen som han hørte på Olland fik ham  ham til at tænke på, 

P

da han var kongei sit eget rige, nu måtte han nøjes med at have foden under eget bord.

Han lavede sin egen mad, der var nemlig ingen tjener, det havde der for øvrigt aldrig været tidligere, så madlavning var ham ikke fremmed. Træning gør mester huskede han og efter 25 år skulle man vel nok kunne koge noget havregrød thi havregrød var det han hadede mest. Undertiden sendte hans prinsessedøtre ham en brevdue med beske om at de ville komme på besøg. Så blev der kræset op med alt havde der var i fadeburet, det var nu ikke så meget, men de elskede ham alligevel.

Nu har prinsen af dildkrone fået at vide at der i en øst for heden bor en rigtig prinsesse, men han var ikke helt klar over om det var ved den klukkende kilde eller i den skønne skov. Det må jeg spørge mine mange venner om, og han sendte derfor alle sine brevduer af sted med budskabet: Kender i prinsessen derharhjertetpårettested og som er kræsen. Han fik næsten svar fra alle sine venner thi kendte alle en kræsen prinsesse.

Nu går han og fundere thi det har han også forstand på da han jo byggede sit eget slot. Hvem er den rette? Hun skal have humor, og forårsfornemmelser, men det har alle vel i disse tider. Nej der måtte være et kendetegn som kunne bruges. Måske vil hun sættes op på en piedestal, hvorfra han kan tage hende ned igen. Nej det duer ikke. Han kan ikke tilbyde andet end sin ærlighed og kærlighed og så hvad han nu kan udføre med sine hænder men der er nu heller ikke så ringe.

Han har lavet seletøjet til sin skimmel, og det lille bord han spiser ved, og den skål han drikker af og så har forstand på urter og hvad der lugter og smager godt. Han kan også tilbyde oplevelser ude i naturen og dybe filosofiske samtaler og så smører han oliemaling på et skin thi ud i denne kunst har han meget fornøjelse. Når han skriver til sine døtre blander missekatten sig som regel som ville den sige: Nu glemmer du ikke mig? den hedder selvfølgelig Felix efter løvernes konge lidt kongelig kan man vel være selv om man kun ejer oplevelsen derude.  

Prinsen med sin dildkrone

sider på sin egestub

Og tænker på sin prinsesse

Vil hun sende bud?

Har hun brevduer nok?

Ordsprog & ordspil: Efter inspiration fra en stenbuk

ü     Det er en misforståelse sagde manden da han kom til at træde på katten

ü     Hyl som de ulve du er i bland/ syng nu sammen med det øvrige kor

ü     De hed alle Ben til efternavn, Signe & Hans samt de 2 døtre Dina, og Mina

ü     Jeg synes det er mig en smule klamt sagde kællingen hun stod i vand til halsen

ü     Han var altid på sporet hans far var ved DSB, derfor blev han opdager

ü     Hans kastede blikket på mesters datter, han var i lærer som blikkenslager

ü     Det er en fordel at blive gammel sagde manden, der bliver flere og flere piger at se efter

ü     Den hæver godt sagde kællingen hun bagte en frø i ovnen

ü     Man er vel renlig sagde kællingen hun vendte særken nytårsnat

ü     Solen står op før fanden får sko på

ü     Jeg spildte ikke på mig sagde manden da han gik, han fik hverken vådt eller tørt

ü     Alle svampe er spiselige nogle dør man af

ü     Et godhjertet dyr må hesten dog være giver man den et æble så får man en pære

ü     Ingen kender dagen før solen går ned

ü     I Mørke er alle katte grå

ü     Ingen højre sagde auktionarius han solgte kun venstre sko

ü     Det strammer til sagde tyven han stod med løkken om halsen

ü     Skal ølbrygningen lykkes så skal der en død mands finger i brygget

ü     De har små sko på, (om en nærige personer)

ü     Jernbanedrift og kønsdrift er to ustyrlige størrelse

ü     Nonner( skives nå) og lige så mange munke

ü     Lige børn leger bedst derfor ville ingen lege med skæve Thorvald

ü     Det smager alt sammen af fugl sagde kællingen hun smed en fjer i suppen

ü     Den er i vatter sådan godt og vel sagde svenden

ü     Nøglen til klogskab er viden

ü     Slip en og hold masken, som de siger i strikkeklubben

ü     Hvor skal jeg sætte mine sokker sagde drengen han var på ridelejr

ü     Jeg er i stødet sagde ungersvenden han stod op af det elektriske hegn og kyssede pigen

ü     Det er trist at være spøgelse i Skagen, man havde lagt en turist på hans lagen

ü     Man synder ej når man sover

ü     Inspiration kommer ud af den blå luft ligesom eddikefluer når der er gammel frugt

ü     Dengang klør konge var knejt

ü     Her sidder vi godt sagde kællingen hun sad på flæsket

ü     Nu går vi til makronerne sagde mester i bageriet

ü     Man skal smede medens pigen er varm

§        Ingen lyd uden stilhed

§        Ingen lys uden mørke

§        Ingen stof uden antistof

§        Ingen rose uden torne

§        Ingen gråd uden tåre

§        Ingen kærlighed uden had

§        Ingen magt uden afmagt

§        Ingen røg uden ild

§        Ingen dag uden nat

o       Tiden er en illusion, derfor fylder en ferie meget i hukommelsen

Frit efter hukommelsen nogle er selvkomponeret jeg har altid gerne villet være noget ved musikken